Hvad andre har spurgt om?

Spørgsmål:

Jeg har købt en telefon med abonnement på mit navn til en ven, hvormed det har været aftalt, at vennen skulle betale for telefonen og abonnementet. I denne forbindelse har vi skrevet min vens kontonummer ind og tilføjet denne konto til betalingsservice. Min ven har efterfølgende hverken betalt for telefonen eller telefonregningerne, hvormed jeg nu sidder med regningerne. Jeg vil i denne forbindelse gerne høre, om hvad jeg kan gøre, og hvad mine chancer eventuelt er for at vinde en sag.


Svar:

Over for teleselskabet er det dig, der skal betale regningerne, da du har indgået aftalen. Teleselskabet kender ikke til din aftale med din ven. 

Hvis du skal vinde en sag mod din ven, skal du kunne bevise din aftale med ham, eller han skal anerkende aftalen enten skriftligt eller i retten. Vil han ikke det, er det dig, der skal bevise, at I overhovedet har en aftale, og det vil være svært, hvis det alene er foregået mundtligt, og der ikke er nogle vidner, der kan støtte din sag. Jeg kan således ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om du har en god sag.

For at sikre dig selv mest muligt her og nu bør du først og fremmest kræve telefonen udleveret, og hvis ikke det kan lade sig gøre, så bede teleselskabet lukke for nummeret.

April 2011

Spørgsmål:
Jeg står midt i en skilsmisse. Vi har en ejerlejlighed sammen og et lån på X mill. kr. Vi skal sælge lejligheden og regner med at komme ud med et stort tab. Dvs at jeg få en kæmpe gæld, som det vil tage mig ca. 15 år at afvikle, og desuden vil jeg være meget presset økonomisk.

Mit spørgsmål er om min eks-mand skal give hustrubidrag til mig, selvom vi ikke har børn?

Svar:
Det er ikke afgørende for bidragspligten, om I har børn. En ansøgning om hustrubidrag skal indgives til Statsforvaltningen, der ved afgørelsen tager udgangspunkt i jeres respektive bruttoindkomster. Har I begge en almindelig indtægt, fastsættes bidraget normalt til 1/5 af forskellen mellem jeres indkomster, medmindre der er så lille forskel mellem jeres indtægter, at bidraget bliver bagatelagtigt. Hvis den bidragspligtiges indkomst ligger under kr. 250.000,00, fastsættes normalt ikke bidrag. Det samme er som udgangspunkt tilfældet, hvis den bidragsberettigedes indtægt ligger på ca. kr. 260.000,00 eller mere. Du kan læse mere om hustrubidrag på www.statsforvaltningen.dk 

Februar 2011

Spørgsmål:
Jeg vil høre, om jeg kan anlægge sag mod min eksmand omkring mit efternavn? Mit efternavn XXX er fra min familie, og min eksmand fik mit efternavn, imens vi var gift. Han har kun haft efternavnet i 3 år. Han vil ikke selv tage sit fødselsnavn [sen-navn] tilbage, da han føler sig som noget særligt siger han. Vi stammer fra en slægt i X og er kun ca. X stk., der hedder det i Danmark, og ingen af os er interesseret i, at han videregiver vores efternavn til en eventuel ny kone og hans [barn], dDa de ikke er ægte XXX’er. Jeg er X, og vil også høre, om man kan få fri proces, hvis jeg kan anlægge sag imod ham?
 

Svar:
Efternavnet, som din eksmand lovligt har fået i forbindelse med ægteskabet, er nu også hans efternavn, og det kan ikke tages fra ham.

Da navnet bæres af færre end 2.000 personer, er navnet beskyttet og kan ikke frit tages af enhver. Navnet vil dog fortsat af din mand kunne videregives efter reglerne i navneloven, herunder til en eventuel ny ægtefælle og til en eventuel samlever, med hvem han enten har levet sammen i mindst 2 år, eller med hvem han har fælles børn under 18 år, der har eller skal have navnet som efternavn. Navnet vil ligeledes kunne videregives til din eksmands børn.

Februar 2011

Spørgsmål:
Jeg har i X 20XX taget et banklån på X00.000 kr. for at hjælpe en ven i gang med en forretning. Min ven lovede mig, at han nok skulle få lavet et gældsbrev med sin advokat, så der var styr på sagerne ... hvilket aldrig er sket! Jeg fik lavet et lån og lavet en check til min ven. Vi aftalte, at han skulle afdrage på lånet med X,000,- pr. måned. Han ville afdrage lånet hurtigt, når nu forretningen ville gå godt. Men forretningen gik konkurs. Jeg har ikke modtaget penge fra ham det sidste år. Jeg har ikke selv råd til at betale af på lånet. Jeg er nu i vildrede. Jeg har selv lavet et gældsbrev, som han skulle skrive under på, men det vil han ikke. Jeg har vidner på, at han har lånt disse penge af mig, men er det nok, når der kun er en mundtlig aftale? Kan jeg overhovedet gøre noget?

Svar:
Ifølge dansk ret er mundtlige aftaler ligeså bindende som skriftlige aftaler, men mundtlige aftaler kan efter omstændighederne være vanskelige at bevise, når der som her efterfølgende opstår uenighed omkring aftalen.

Ud fra det af dig oplyste har du formentlig et krav på kr. X00.000,00 fratrukket evt. betalte afdrag. Uden et underskrevet gældsbrev eller skriftligt dokumentation i øvrigt, er der juridisk set tale om ’påstand mod påstand’. I den forbindelse er det dig, der skal bevise, at aftalen er indgået, og at beløbet på kr. X00.000,00 er et lån. Du vil dog formentlig, bl.a. fordi der er udstedt en check og tilsyneladende betalt ydelser til dig, have relativt let ved at løfte bevisbyrden.
 
Januar 2011

Spørgsmål:
Jeg har en bror, der er psykisk handikappet (åndssvag). Han bor i et bofællesskab, der er administreret af X. Der er kommunalt ansatte sosumedhjælpere og pædagoger. Da han selv overhovedet ingen forstand har på penge og økonomi, er det ansatte på stedet, der hjælper ham med det økonomiske. Dette forhold er jeg ikke tryg ved, da der er en temmelig stor personaleudskiftning på stedet. Min bror er ikke umyndiggjort. Kan jeg blive hans værge eller økonomisk værge, så jeg kan få indblik i hans økonomi? Hvis ja, hvordan skal det foregå?

Svar:
Som familiemedlem opfylder du betingelserne i Værgemålsloven for at indgive en ansøgning om at få din bror under værgemål. Ansøgningen skal indsendes til Statsforvaltningen, der herefter iværksætter en undersøgelse, der bl.a. omfatter en udtalelse fra personen selv (hvis muligt) samt indhentelse af en erklæring fra den pågældendes læge. Herefter træffes der en afgørelse. Der er ikke noget i vejen for, at der beskikkes et familiemedlem som værge, men der udbetales normalt ikke vederlag til et beskikket familiemedlem. Værgens opgaver er bl.a. at føre regnskab over eventuelle indtægter til den, der er under værgemål, samt at udarbejde et formueregnskab. Regnskaberne skal indsendes til Statsforvaltningen til godkendelse (der skal dog kun indsendes formueregnskab, hvis formuen er over kr. 75.000,00). Du skal være opmærksom på, at værgens adgang til at handle ikke er ubegrænset – der er en del dispositioner, der kræver Statsforvaltningens godkendelse. Du kan læse mere på www.statsforvaltningen.dk

November 2010

Spørgsmål:
Vedrørende salg af andelsbolig ved skilsmisse. Andelsboligen er til salg for 1,1 mill. Har stået til salg i 10mdr. Ejendomsmægleren siger, at det er en for høj pris, salgsprisen er nærmere kr. X, men ægtefællen vil ikke gå med til dette. Nu spørger jeg: kan han alene bestemme, hvilken pris den skal sælges for, og forhindre at den bliver solgt? Ægtefællen er fraflyttet andelsboligen og betaler ingen udgifter til denne.


Svar:
Det er i besvarelsen forudsat, at I begge står på skødet, således at der er tale om et sameje af andelsboligen. Selv om I er enige om, at ejendommen skal sælges, skal I stadig være enige om prisen. Kan I ikke blive enige, er du nødt til at anmode Skifteretten om hjælp til delingen, herunder afhændelse af andelsboligen. Skifteretten vil have kompetence til at bestemme, til hvilken udbudspris mægleren skal have ejendommen i kommission. Skal Skifteretten indblandes kan det imidlertid blive en bekostelig affære – alene i skifteafgift betales 1-2 % af værdien af formuemassen. Er I alene uenige om et enkelt spørgsmål, kan Skifterettens behandling indskrænkes til alene at angå dette spørgsmål. Herved spares en del af retsafgiften. Det vil imidlertid stadigvæk være langt det billigste for jer at forsøge at finde en frivillig løsning. Uanset skifteform bør du have en advokat til at bistå dig.

September 2010

Spørgsmål:
Jeg har købt en motorcykel via X. I annoncen stod det at, motorcyklen er fra 2005. Dette konfirmeres også ved køb. I registreringsattesten står der, at den er registret i 2005. Men vel her hjemme opdager jeg at, det er en 2004- eller måske 2003-model (04 og 03 har det samme udseende). Den store forskel til 2005 er, at forgaffelen, som holder forhjulet på plads, er på hovedet på nyere modeller (bedre vejholdning), hvilket min ikke har, og selvfølgelig, at en gammel motorcykel er mindre værd end en ny.

Jeg har kopi af annoncen fra X. Købepris: 82.000 kr. + 1.200 kr. flybillet til mig for at hente den.

Hvad skal jeg gøre, og hvilken ret har jeg? Kan jeg kræve at få penge igen - hvor meget? Eller måske hæve købet helt?

På forhånd rigtig mange tak!

Svar:
Om du kan kræve at handlen går tilbage eller erstatning afhænger af den præcise formulering af annoncen. En ældre model kan godt blive indregistreret i et senere år.

Hvis du er blevet garanteret, at der er tale om en model 2005, så kan du ophæve købet og kræve dine udgifter forbundet med handelen erstattet (f.eks. flybillet). Du kan i stedet vælge at kræve erstatning, hvis du har betalt for meget for motorcyklen. Dette vil kræve mere bevisførelse.
Jeg skal anbefale dig at kontakte en advokat og få en vurdering af aftalen, herunder indholdet af annoncen.

September 2010

Spørgsmål:
Jeg har lejet mit hus ud til nogle unge studerende.
Jeg bor ikke selv i huset og oplever nu at der er mange gæster som overnatter. Dette er selvfølgelig dyrt i vand, varme, el, rengøring, slitage m.m. Derfor vil jeg nu sætte videokamera op i huset (på fællesarealer) for at kontroller. Jeg har indtryk af at der bliver snydt med antallet af lejere, at der i virkeligheden bor flere i huset end jeg har fået oplyst. Jeg har også indtryk af at der bliver snydt med vaskemaskine regnskabet. Mit spørgsmål er derfor: MÅ JEG SÆTTE ET VIDEOKAMERA OP OG KONTROLLERE HVOR MANGE PERSONER DER ER I HUSET OG HVOR TIT DE VASKER?

Svar:
Du må ikke sætte videokameraer op med det formål at overvåge, hvor mange mennesker der kommer i ejendommen, eller om de snyder med vaskeregnskabet. Det følger af tv-overvågningslovens § 1. Du må heller ikke af andre årsager opsætte videokameraer for at overvåge ejendommen.

August 2010

Spørgsmål:
Jeg står virkelig med noget jeg ikke rigtig kan håndtere synes jeg selv, efter min tidligere sambo har gået fra Lejligheden, som vi ejer sammen, har hun nægtet at betale for lejligheden, vi har et fælles lån og betyder at når hun ikke betaler, må jeg betale. Hun har taget kontakt til en advokat, og han har rådgivet hende til at lade vær med at betale lejligheden. Jeg har i flere omgange prøvetat finde en løsning på dette problem med hende og hendes advokat, og det har kun medført at jeg er blevet \"lagt på is\". Jeg har banken på min side, og de støtter mig, men umidlebart kan de ikke hjælpe med noget, jeg har ind til nu betalt godt og vel XX kr af hendes gæld i lejligheden. derudover har hun taget godt og vel XX kr fra vores fælleskonto \"budgetkonto\" som skulle have været brugt på regninger, spørgsmålene er mange og det største er jo nok om hvad jeg kan gøre?
jeg ønsker ikke at ende med at blive dårlig betaler, men det er det hun er blevet rådet til af sin advokat, i bund og grund ønsker jeg selvfølgelig at overtage lejligheden, men bliver nødsadigt til at sætte den til salg, da hende og hendes advokat stiler urimelige krav.. håber at hører fra jer..

Svar:
Det er fuldstændigt korrekt, som du også skriver, at I i forhold til banken begge hæfter for det fulde beløb. Noget andet er, at du formentlig har krav på halvdelen af terminsydelserne hos din tidligere sambo, fordi I jo ejer lejligheden sammen og begge hæfter for lånet. Når din tidligere sambo via sin advokat nægter at betale noget, er der desværre ikke anden vej end at anlægge retssag om spørgsmålet. Du anbefales at tage kontakt til en advokat hurtigst muligt. Der skal jo også findes en løsning på, hvem der skal overtage lejligheden og til hvilken pris. Dette bør du også have en advokat til at bistå med.

Juni 2010

Spørgsmål:
I forbindelse med beregning af børnebidrag forstår jeg det som der tages udgangspunkt i bruttoindkomsten. Jeg har en Lønindtægt på kr. X, og fri bil til en ekstra beskatning af kr. X pr. måned.

Tæller beskatning af værdien af firmabil og multimediebeskatning med, når Statsforvaltningen beregner på bruttoindtægt? Beløbene trækkes jo ud igen længere nede på lønsedlen?

Spørgsmål 2
Hvis der kommer et barn til, i løbet af året, så man går fra at skal betale fra 2 til 3 børn, genberegnes der så automatisk for de 2 andre børn (som jeg betaler børnebidrag + 100 procent til)?

Svar:
Værdien af fri bil og fri telefon indgår i beregningen af bidragspligtiges bruttoindkomst.

Statsforvaltningen genberegner ikke automatisk bidraget til de to første børn, hvis der indgives en ansøgning om børnebidrag til et tredje barn. Det kræver en særskilt ansøgning. 

Juni 2010

Spørgsmål:
Efter at have boet i lejlighed X år, som samlevende med min nuværende mand, flyttede vi ind i hans [X]’s hus, som min mand arvede [brøkdel] af, og købte sine søskende ud. Dvs., at jeg ikke står på skødet, men er medunderskriver, når der er blevet omprioriteret. Altså har halvdelen af gælden ved [kreditforening].

Vi har et hus, hvor der er en gæld på ca. [beløb] og en friværdi på ca. [beløb].

Min bekymring går på hvad der vil ske hvis vi skal skilles eller vil sælge huset, og hvordan står jeg så juridisk.

Det er min mands hus, jeg har kun været med til at betale og skrive under på lån.
Hvis vi skal skilles, står jeg så kun med en gæld? eller kan jeg få del i friværdien? hvis det sælges til treidemand? Hvordan gør jeg.

Kan jeg bare rejse, hvis jeg vil, uden nogen gør indsigelser? da det ikke er mit hus.
Hvis jeg flytter ud nu til anden adresse, mister jeg så alle rettigheder, vi er ikke separeret endnu.
Skal jeg betale afgift/ skat hvis manden vil blive i huset, og købe mig ud? eller kan han bare smide mig ud?

Hvad hvis manden dør, overtager jeg så huset? eller er det børnene som arver?
Som jeg forstår, så bunder det jo i at jeg ikke står på skødet, selvom jeg har betalt til huset i de sidste [X] år, eller har jeg alligevel rettigheder?

Svar:
Såfremt I ikke har oprettet ægtepagt, har I i jeres ægteskab almindeligt formuefællesskab. Det betyder, at I ved en separation/skilsmisse skal aflevere halvdelen af jeres samlede bodel (alt hvad I hver især ejer fratrukket hvad I hver især har af gæld) til hinanden. Du har således krav på halvdelen af friværdien i huset (medmindre din mands samlede gæld overstiger friværdien i huset samt eventuelle andre værdier). Dette gælder uanset om ejendommen sælges til tredjemand eller overtages af en af jer.

Som udgangspunkt har din mand førsteret til at overtage ejendommen, men såfremt du tillægges forældremyndigheden over børnene ved en separation/skilsmisse, kan dette udgangspunkt fraviges således, at du får ret til at blive i huset, hvis det skønnes at være af betydning for børnene at blive i vante omgivelser.

Du mister ikke dine rettigheder i forbindelse med en separation/skilsmisse ved at fraflytte ejendommen. Et boslodskrav er ikke skattepligtigt. Så længe du og din mand er gift, er du ifølge arvelovens regler arveberettiget til ½ af din mands formue eller ¾ af hele fællesboet. Du har indenfor din arvelod førsteret til at udtage fx ejendommen.

Juli 2010

Spørgsmål:
Min exkæreste og jeg er ved at gå fra hinanden. Vi er aldrig blevet gift, men har et barn sammen.

Mit primære spørgsmål går på hvilke regler der om gæld og ejendomme i både fælles eje og kun eneeje.

Vi har for 3 år siden købt en lejlighed sammen, hvor vi begge står på skødet og på realkreditlånet. Den lejlighed er omkring 2,4 mil værd idag, og har et realkredit lån på 2 mil.

Vi boede før da i min exkærestes lejlighed, hvor kun hun står på skødet. Vi forsøgte at sælge da vi flyttede, men den blev aldrig solgt.

Den gamle lejlighed er ca 700.000 værd idag og har et realkreditlån på ca 700.000. Vi hæfter begge for realkreditlånet på den gamle lejlighed, men kun min ex står på skødet.

Der ud over har vi banklån på omkring 300.000 kr som vi begge hæfter for, men som ikke er bundet op på nogle af lejlighederne.

Vores intention lige nu er at sælge begge lejligheder (min ex vil ikke have råd til at overtage selv den mindste da hun p.t. er arbejdsløs) og dele eventuel overskud eller underskud ligeligt imellem os.

Mit spørgsmål er: Hvordan er det bedst at dele dette op? hvordan kunne vi eventuelt risikere at en domstol krævede at vi delte det op? Og hvad er værst tænkelige scenarie?

Svar:
I vil skulle dele et eventuelt nettoprovenu af den lejlighed, I ejer i lige sameje. Der er efter det oplyste ingen friværdi i den anden lejlighed, hvorfor der ikke vil være noget at dele. Sælges lejligheden med underskud, vil I hæfte solidarisk for restgælden, og I har ikke noget krav på, at gælden splittes op. Det samme gør sig gældende for banklånet.

Man kan ikke – som ved en skilsmisse mellem ægtefæller – bede Skifteretten gennemtvinge en deling, hvis man er uenige. Man står på mange måder i en juridisk gråzone, og kan man ikke blive enige om vilkårene for salg af ejendommen, vil skrækscenariet være, at man må sælge ejendommen på en såkaldt frivillig auktion. Jeg vil anbefale dig at kontakte en advokat til at bistå dig i forbindelse med delingen af jeres værdier.

August 2010

Renter fra et dødsbo

Spørgsmål:

Er der nogen regler for, hvad man som minimum skal have i rente for indestående på en bokonto hos en bobestyrer, mens boet gøres op?


Svar:

En bobestyrer skal ifølge bobestyrer-bekendtgørelsen forvalte boets midler på den for boet bedst mulige måde. Der er ingen minimumskrav til forrentningen af boets midler. Ifølge klientkontovedtægten (som alle advokater er underlagt) skal rentesatsen svare til den konkret tilskrevne rente, dvs. den rentesats som banken udbetaler. Rentesatsen skal sagt med andre ord svare til berigelsen, hverken mere eller mindre.

Maj 2011

Kan jeg købe fast ejendom?

Spørgsmål:
Jeg skylder SKAT kr. X00.000 for SU-gæld, og jeg vil gerne købe en Xbolig og kan låne penge af min X. Kan jeg købe lejligheden uden at SKAT blander sig?

Svar:
Retten til at erhverve fast ejendom begrænses som udgangspunkt ikke af eventuel gæld til det offentlige.

SU-lån, der ikke er tilbagebetalt, administreres af SKAT’s inddrivelsescenter, der også opstiller vilkårene for tilbagebetaling m.v. SKAT’s inddrivelsescenter har derudover bl.a. mulighed for at tilbageholde en del af din løn eller overskydende skat, men kan som udgangspunkt ikke forhindre dig i at erhverve fast ejendom.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du ejer fast ejendom, kan SKAT foretage udlæg i din ejendom.

Marts 2011

Hvornår kan min mand komme på leje- kontrakten igen?

Spørgsmål:
Jeg har et spørgsmål, jeg håber i kan være mig behjælpelig med. Mine børns far og jeg flyttede fra hinanden i 2008 vi boede i en fælles lejebolig, hvor jeg fortsatte lejemålet efter ophævelse af samlivet. Børnenes far blev slettet fra lejekontrakten.

Vi er nu i den lykkelige situation, at vi har fundet sammen igen. Ifølge boligforeningen kan han ikke blive skrevet på lejekontrakten igen, før vi har haft samme folkeregisteradresse i 2 år eller bliver gift!

Kan dette være rigtigt? Er der en anden måde, vi kan gøre det på, så børnenes far får en "sikkerhed" for, at jeg ikke smider ham ud/tager ham i retten igen?

Svar:
Boligforeningen har ikke pligt til at skrive din mand på lejekontrakten igen. Heller ikke efter 2 år.

Lejelovens § 77 a bestemmer at parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, kan aftale, hvem der ved samlivsophævelse skal fortsætte lejemålet, uanset om kun den ene part står anført som lejer. En sådan aftale skal boligforeningen respektere. Kan I ikke blive enige om det, kan det i visse tilfælde overlades til retten at afgøre, hvem der skal fortsætte lejemålet.

Din mand må derfor vente i 2 år, før han kan få den sikkerhed, at boligforeningen skriver ham på lejekontrakten igen. Indtil da kan han ikke få nogen sikkerhed for, at du ikke smider ham ud igen.

Januar 2011

Ægtefælle-bidrag og personskade-erstatning

Spørgsmål:
Min søn står for at skulle separeres. Hans hustru har først på året fået udbetalt en stor personskadeerstatning. Han er godt klar over, at erstatningen tilhører hustruen alene. Men - skal erstatningen indgå i beregningen af evt. ægtefællebidrag?

Svar:
Formueforholdene, herunder det forventede resultat af bodelingen (personskadeerstatninger kan – som du også nævner - holdes udenfor delingen), tillægges sjældent betydning i vurderingen af bidragspligten. Det Statsforvaltningen lægger afgørende vægt på er parternes bruttoindkomster, men der er tale om en konkret vurdering – og det kan ikke udelukkes, at udbetalingen af en personskadeerstatning vil kunne få betydning, og jo større sum der er tale om, jo større er sandsynligheden selvfølgelig for, at det vil indgå som et moment i vurderingen.

Oktober 2010

Jeg er samlevende. Tør jeg købe hus?

Spørgsmål:
Jeg er ved at købe hus og har en meget stor sum penge jeg sætter i huset. Skødet kommer til at stå i mit navn. Hvordan står jeg hvis X og jeg går fra hinanden? (Vi er ikke gift, men har boet sammen i over X år). Hvordan står jeg hvis han falder bort? (Skal hans familie have noget af friværdien i huset? Skal jeg have et særeje eller lign.?)

Svar:
Når I ikke er gift, skal I som udgangspunkt ikke dele med hinanden, hvis I går fra hinanden. Din samlever har derfor ikke krav på nogen andel af friværdien i dit hus, medmindre der er basis for at rejse et såkaldt kompensationskrav. Det vil kræve et noget længere samliv end X år, ligesom det også vil kræve en indsats fra hans side, fx at han har renoveret din ejendom og på den måde gjort den noget mere værd. I har heller ikke nogen legal arveret efter hinanden, hvilket vil sige, at I ikke indbyrdes arver hinanden – med mindre I opretter et testamente.

September 2010

Hvad sker der, hvis jeg skiller mig af med noget, som fogedretten har foretaget udlæg i?

Spørgsmål:
Hvad er konsekvensen, hvis jeg bruger nogle penge, der er foretaget udlæg i?

Svar:
Ved et udlæg begrænses din ret til at råde over det udlagte aktiv, idet du er uberettiget til at råde på en måde, som kan være til skade for udlægshaveren. Dette følge direkte af gældende lovgivning, jf. retsplejelovens § 519, stk. 1.
Er der foretaget udlæg i penge, vil din uberettigede råden over disse være en strafbar handling, der vil kunne medføre en politianmeldelse.

August 2010

Erstatning fra arbejdsgiver for løfte om arbejde?

Spørgsmål:Jeg har i foråret aftalt med min chef at jeg skulle arbejde i sommerferien i uge X, XX og XXX. Da jeg retter henvendelse til (pågældende) i forrige uge siger (pågældende) at (pågældende) havde husket forkert mht. ferieplanerne og kan derfor ikke give mig arbejde alligevel. (Pågældende) bestrider altså ikke at vi har indgået en aftale, og jeg vil derfor spørge om der er grundlag for at kræve erstatning efter den positive opfyldelsesinteresse pga. det løntab jeg lider ved ikke at kunne arbejde de pågældende uger.

Svar:
Teoretisk set vil man kunne argumentere for, at din arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende ved at glemme den indgåede aftale, hvorefter du har krav på erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse.

I det praktiske liv vil det dog være meget svært at komme igennem med et krav mod din arbejdsgiver. For det første skal du bevise, at der er positivt er indgået en aftale om, at du skulle arbejde de pågældende uger, ligesom du skal bevise det konkrete indhold af denne aftale – fuldtid?, deltid?, afløser? Dernæst skal løntabet – og størrelsen af dette – bevises, hvilket efter de konkrete omstændigheder også er svært, eftersom det ikke på forhånd er klarlagt, hvor mange timer du skulle have arbejdet, ligesom der er mulighed for tage arbejde et andet sted i de pågældende uger og dermed reelt mulighed for at undgå eller begrænse løntabet.

Det kan derfor ikke anbefales, at du retter et krav mod din arbejdsgiver.

Juni 2010 

Arveret og registreret partnerskab

Spørgsmål:
Jeg lever i et registreret partnerskab med en [fjernøstlig] statsborger med midlertidig opholdstilladelse her i Danmark grundet vores "ægteskab". Jeg har været gift og registreret før, men har ingen børn eller forpligtelser fra tidligere forhold. Han har aldrig været gift før og har heller ingen børn.

Begge mine forældre er døde, men jeg har en handicappet lillebror på institution. Han har begge sine forældre og en storesøster.

Gør det nogen forskel arvemæssigt mellem ham og mig, om vi laver et testamente til gavn for hinanden, eller er vi dækket ind gennem vores registrerede partnerskab?

Svar:
Retsvirkningerne af registreret partnerskab er som udgangspunkt de samme som retsvirkningerne for indgåelse af ægteskab. Registrerede partnere får således såvel legal arveret som tvangsarveret efter hinanden.

Da I ikke efterlader jer børn, vil I derfor efter dansk ret arve alt efter hinanden. Planlægger I at få børn, bør I oprette et testamente. Det samme gør sig gældende, hvis I har specielle ønsker til, hvem efter den af jer, der bliver længstlevende, skal tilfalde. Vær opmærksom på, at dette kun gælder, såfremt boet efter jer skiftes i Danmark efter danske regler. Såfremt I er bosiddende i [fjernøstligt land], når en af jer afgår ved døden, kan det betyde, at jeres arv skal fordeles efter malaysisk ret.

Juli 2010

Kan jeg købe en lejlighed alene, selv om jeg er gift?

Spørgsmål:
Hej, Jeg er gift og vi har fælleseje. Vi har fælles økonomi men opsparer hver for sig da vores løn er nogenlunde ens. Nu vil jeg godt investere i en lejlighed, men skal min kone underskrive skødet og realkredit lån eller kan jeg nøjes med kun selv at stå som ejer og låntager?

Jeg ved godt at ifbm en eventuel skilsmisse at lejlighedens værdi skal deles, men hvad med gælden?

Svar:
Du kan sagtens selv købe en lejlighed. Det er således ikke et lovkrav, at din kone kommer til at stå på skødet/lånet. Noget andet er, at det kan være kreditforeningen betinger sig, at din kone anføres som meddebitor eller evt. kautionist, for at du må låne pengene.

Ved en skilsmisse deles ligeligt, som du også selv er inde på. Dette gøres ved, at alle aktiver lægges sammen og fra dette beløb trækkes alle passiver. Bliver der herefter et positivt beløb, afleverer man halvdelen af beløbet til sin ægtefælle – og omvendt. Det vil altså sige, at gælden i lejligheden skal trækkes fra, og det er således halvdelen af en eventuelt friværdi, du skal dele.

August 2010

Spørgsmål:
Min kone og jeg har den XX. set på sommerhus i XX, fremvist af ejer selv. [Dagen efter] ringer vi til ham og bekræfter at vi gerne vil købe sommerhuset. [Dagen efter igen] aftaler min kone og ejer pr telefon, at de skal mødes [8 dage senere] og underskrive købsaftale mm. Ejer sender desuden købsaftale med et par aftalte rettelser, og skriver i brevet, at han "sender købekontrakt på jeres køb af...", samt at vi officielt kan overtage sommerhuset [en månedstid senere], men er velkomne til at bruge huset tidligere. I aften XX ringer min kone til ham for at aftale nøjagtigt hvor og hvornår de skal mødes, men han meddeler her, at sommerhuset er solgt til anden side. Køber har allerede overtaget sommerhuset.

Er der noget, vi kan gøre? Vi har en klar mundtlig aftale (som selvfølgelig er svær at bevise), samt ovenstående skriftlige tilsagn om vores køb. Men vi har ikke en underskrevet købsaftale.


Svar:
Som sagen ligger beskrevet, har I formentlig ikke mulighed for på nuværende tidspunkt at få skøde på sommerhuset, da sommerhuset allerede er overtaget af en anden.

Hvis der rent juridisk set er indgået en aftale mellem jer og sælger om, at I skulle købe huset, så kan I derimod være berettiget til en erstatning.

Retspraksis er generelt meget forsigtig med at afgøre, at der er indgået aftaler om køb af fast ejendom på mundtligt grundlag. De nævnte e-mails og fremsendelsen af købsaftalen kan dog føre til et andet resultat.

Hvis I ønsker at få undersøgt, om der er mulighed for at kræve erstatning, skal jeg anbefale, at I kontakter en advokat.

April 2011 

Spørgsmål:
Jeg skal betale underholdsbidrag til et barn i Tyskland, men mit barn er 19 år gammel. Jeg fik besked fra en tysk kommune, at jeg skal betale underholdsbidrag i henhold til tyske ret. Nu bliver jeg desværre også arbejdsløs … Hvad skal jeg gøre?

Jeg har haft fast bosat i Danmark i 3 år. Skal jeg forvente at betale underholdsbidrag efter tyske ret? Det vil betyde, at jeg skal flytte til Tyskland igen, fordi jeg ikke kan betale 400 EUR om måneden (…) til et voksent barn i Tyskland. (…)

Svar:
Danmark og Tyskland har begge tiltrådt de to Haagerkonventioner (fra 1958 og 1973) om underholdspligt. Det betyder at de danske myndigheder vil kunne anerkende en tysk afgørelse om betaling af børnebidrag, og samtidig kan den tyske afgørelse tvangsfuldbyrdes her i landet. Da du har bopæl her i landet, er betingelserne for at anerkende afgørelsen opfyldt.

Hvis du gør indsigelser, vil det i sidste ende være Statsforvaltningen Syddanmark, der tager stilling til spørgsmålet om anerkendelse. Det er Skat Syddanmark, der sørger for at inddrive kravet hos dig.

Hvorvidt der skal betales bidrag efter tyske regler til et barn på 19 år og i givet fald, hvor meget, opfordres du til at drøfte med en tysk advokat. Det samme gælder spørgsmålet om, hvordan du skal forholde dig, når din indkomst ændrer sig.

Marts 2011

Spørgsmål:
Jeg har i forbindelse med en skade på noget kamera-udstyr kontaktet XX for at finde ud af om det ville kunne betale sig at reparere dette. Jeg taler med en ekspedient, som desværre ikke kan oplyse mig om prisen på denne reparation. men han vil gerne undersøge det og vende tilbage med en pris. Han vurderer umiddelbart at det ville kunne betale sig. Jeg modtager så i dag … et prisoverslag på reparation, og jeg vurderer, at jeg ikke vil ofre beløbet på at reparere udstyret.

Jeg henvender mig i butikken for at meddele dem, at jeg ikke ønsker at benytte mig af tilbuddet, og ønsker min vare retur. Dette er helt fint, men de oplyser mig herved, at jeg skal betale kr. 650 for, at de har oplyst mig om denne pris. Jeg er på intet tidspunkt blevet gjort opmærksom på dette i forløbet, og har ingen hverken mundtlig eller skriftlig aftale med ekspedienten omkring dette. Hvortil han svarer, at det er skrevet på min indleveringskvittering. Dette er korrekt, men jeg er på intet tidspunkt blevet adviseret herom.

Jeg mener ikke at det kan være rigtigt, at jeg må betale dette beløb for et udarbejdet tilbud. Er jeg helt forkert på den, eller hvor står jeg i en sådan sag?

Svar:
Det er forudsat, at det ikke ved undersøgelsen skulle klarlægges, om udstyret kunne repareres under garanti. I dette tilfælde bør butikken slet ikke opkræve nogen form for gebyr for at undersøge varen, idet det er butikken, der skal bevise, at fejlen ikke er omfattet af garantien. I øvrige tilfælde må der faktisk godt opkræves et gebyr for at undersøge en vare, fx med henblik på at give et overslag på prisen for reparation. Det er imidlertid et krav, at butikken udtrykkeligt gør opmærksom på, at man beregner sig et sådant gebyr samt størrelsen heraf. Endvidere er det et krav, at du som kunde accepterer at skulle betale gebyret. Gebyret må heller ikke være urimeligt stort. Det er butikken, der har bevisbyrden for, at disse betingelser er opfyldt, og umiddelbart er det ikke vurderingen, at betingelsen om din accept af gebyret er opfyldt ved, at du uden nogen nærmere forklaring har fået udleveret en kvittering, som du med rette kunne formode alene var en kvittering for din indlevering af udstyret. Butikken burde derfor som et minimum have sikret sig din underskrift på kvitteringen.

Send butikken et anbefalet brev, hvori du gør opmærksom på, at gebyret ikke kan opkræves, idet du ikke har accepteret det. Angiv samtidig en kort frist til udlevering af udstyret til dig. Såfremt dette ikke får butikken til at udlevere det, bør du kontakte en advokat eller eventuelt i første omgang Forbrugerstyrelsen

Februar 2011
 

Spørgsmål:
Min kone og jeg har ingen børn sammen, men hun har en datter, som jeg betragter som min datter. Hendes far lever, men hun har ikke haft noget særligt med ham at gøre de sidste (mange) år. Hvis jeg dør først, er der jo ikke problemer, men er det min kone, der først går bort, så arver hun jo kun sin mor? Hvordan kan jeg sikre, at hun arver mig? Er det et testamente, eller kan jeg adoptere hende, selv om hun er voksen? Og hvor skal jeg henvende mig? Vil gøre det, der er bedst og billigst for os.

Svar:
Går din kone bort, vil du og datteren begge arve hende som tvangsarvinger. Uden et testamente vil fordelingen være halvdelen til hver. Det er korrekt, at datteren ikke arver dig, som tingene er nu. Det nemmeste vil være at oprette et testamente, hvori du begunstiger datteren. Du anbefales at kontakte en advokat.

December 2010

Spørgsmål:
Min mor, der sad i uskiftet bo efter min far, gik bort for et par X siden. Boet blev udlagt til privat skifte med min (søskende) som bobestyrer. I bo-åbningsdokumentet skrev vi under på en række forhold, bl.a. at jeg havde en gæld til boet på kr. X.

Jeg har tidligere lånt et større beløb til indfrielse af Xgæld af mine forældre, men dette er siden hen eftergivet. Disse ting er der ikke lavet papirarbejde på (hverken gælden eller eftergivelsen). Men mine søskende var bekendt med forholdene.

Nu har (bobestyreren) så fremsendt opgørelsen over boet efter min mor, og heri har (bobestyreren) indregnet dette beløb som en gældspost, jeg har til boet.

Jeg har svaret (bobestyreren), at jeg ikke kan godkende opgørelsen i den nuværende form, og at jeg gerne vil have detaljeret dokumentation for opgørelsen.

Men mit spørgsmål er, kan (bobestyreren) det? Kommer jeg til at hæfte for den gæld, mine forældre eftergav min for år tilbage? Jeg går ud fra, at den eneste dokumentation, (bobestyreren) kan fremskaffe er et kontoudtog med en pengeoverførsel.

Svar:
Det vil være din bevisbyrde, at gælden er eftergivet af dine forældre. Derfor er det et problem, at der ikke findes noget skriftligt herom. Så medmindre du har vidner, der kan bekræfte, at gælden er eftergivet, fx fordi de har overværet, da det skete, eller måske senere har hørt dine forældre omtale det, så kan du ikke løfte din bevisbyrde. 

Spørgsmål:
Hejsa.
Jeg har gennem de sidste X år haft en forhold til X og er nu gået fra ham.

Jeg har gjort krav på penge han skylder mig - det er X kr. for at være hel præcis. Jeg har ikke noget papir på, at han skylder mig dette beløb, men han er selv indforstået med det, men vil ikke betale pengene tilbage. Han foreslår jeg får nogle, når han har solgt sit hus (hvis) - men dette har jeg afvist, da vores forhold er slut og vi ikke har mere med hinanden at gøre.

Jeg skal tilføje at jeg på intet tidspunkt har haft noget med hans hus/lån at gøre.

Håber I kan hjælpe med, hvordan jeg kan få mine penge. På forhånd tak.


Svar:
Hvis din tidligere samlever er indforstået med at skylde dig beløbet, kunne du forsøge at indhente hans underskrift på et frivilligt forlig. Dette dokument giver dig mulighed for at indbringe sagen for fogedretten uden forudgående dom. Det kræver imidlertid, at visse formkrav er opfyldt, og det er derfor vigtigt, at du får en advokat til at udarbejde forliget. Indbringer du sagen for fogedretten, har du mulighed for at begære udlæg i din tidligere samlevers ejendom, hvilket som regel er et godt incitament til at få betalt gælden – i modsat fald kan der begæres tvangsauktion over ejendommen.

September 2010

Spørgsmål:
Jeg har fornylig erfaret at min søns far er afgået ved døden og at min søn er blevet totalt forbigået af skifteretten vedr. arv såsom effekter og penge. Drengens far og jeg har aldrig været gift, men samboende de første X år af drengens liv. Derefter var der sjælden kontakt pga at faderen aldrig overholdt en aftale. I ca 198X flyttede han til [dansk by] med en kvinde, hvilken han boede sammen med til sin død [måned] 200X.

Hvorfor der er gået så lang tid før jeg reagerer skyldes et meget langt X, hvor min søn ikke ville belaste mig yderligere.

Der er ca. [x hundredetusinde] kr i boet hvad jeg har fået oplyst og han har ikke andre børn dog havde han en søn der var ca X år ældre men som blev dræbt, da han X.

Svar:
Din søn er ikke nødvendigvis blevet forbigået i forbindelse med farens dødsfald. Det kommer an på skifteformen. Selv om faren ikke var gift med den kvinde, han boede sammen med til sin død, har kvinden efter de nye regler i arveloven mulighed for at supplere sin arv op til kr. 600.000,00 (reguleres årligt). Såfremt de ikke var gift, kræver det dog, at faren og kvinden har oprettet et testamente efter de nye reglers ikrafttræden (2008). Er denne skifteform anvendt, vil din søn ikke arve noget i første omgang, men når kvinden afgår ved døden, vil din søn som udgangspunkt være berettiget til halvdelen af arven. Der kan også være tale om et såkaldt boudlæg, hvilket afhænger af, hvor meget der var tilbage i boet efter betaling af begravelsesomkostninger og rimelige udgifter til boets behandling. I dette tilfælde bortfalder din søns arveret helt. Der skal i første omgang tages kontakt til Skifteretten, der skal oplyse, hvilken skifteform, der er anvendt. Såfremt din søn reelt er forbigået, kan man i nogle tilfælde få skifteretten til at genoptage behandlingen af boet. Du anbefales at kontakte en advokat.

September 2010

Spørgsmål:
Jeg har i sin tid lavet en aftale med X kommune omkring bredbånd og telefoni. Aftalen var med (teleselskab 1), som fremsendte udstyr. Desværre levede (teleselskab 1) ikke op til forventningerne og jeg opsagde aftalen, hvilket jeg har en mailbekræftelse på. Jeg har også brev fra (teleselskab 2), som fortæller, at jeg har flyttet nr. og bredbånd til dem.
Det, der så i mellem tiden er sket, er at X kommune har opdaget, at de har glemt at trække mig i løn og nu hævder, at aftalen aldrig blev opsagt, og derfor mener, at jeg skal tilbagebetale Y kr. Jeg har ikke kunnet se på min lønseddel, at jeg stadig var aktiv hos (teleselskab 1) og mener, at det er kommunens egen fejl, at de ikke har trukket beløbet. Kan de bare efter 2½ år trække beløbet fra min løn? De beder mig om at opsige aftalen hos (teleselskab 1). (teleselskab1 ) har henvist mig til kommunen. Hvad gør jeg så?

Svar:
En arbejdsgiver, der har udbetalt for meget i løn, kan i udgangspunktet kun kræve det for meget udbetalte tilbage, såfremt arbejdstageren på grund af beløbets størrelse eller af andre grunde burde indse, at der er sket en fejl, hvilket ikke kan antages at være tilfældet i nærværende situation. Kommunen kan således i udgangspunktet ikke rette et tilbagebetalingskrav mod dig. Med hensyn til opsigelsen af abonnementet kan det anbefales, at du fremsender kopi af mailbekræftelsen på opsigelsen til såvel kommunen som (teleselskab 1).

Juni 2010

Spørgsmål:
Jeg bor og ejer hus sammen med min kæreste, vi er ikke gift. Jeg står på skødet med 1/3 og han med 2/3, da han tjener meget mere end mig og har større skattefordel ved at eje mere end mig. Vores forhold er ved at opløses, og jeg vil gerne vide, hvordan er mine muligheder for at gøre krav på min tredjedel? Det er altid ham der har betalt alle faste udgifter, mens min løn er gået til "alt det løse".

Svar:
Du vil som udgangspunkt have krav på 1/3 af et eventuelt nettoprovenu ved salg af ejendommen, selv om det er din samlever, der har betalt de faste udgifter.

Der kan opstå mange problemer i forbindelse med salg af en ejerbolig ved ophævelsen af et samliv, fx valg af mægler eller fordelingen af udgifter frem til salget. Og de ugifte samlevende står faktisk i en juridisk gråzone, idet der ikke som ved ægtefæller er hjælp at hente fra Skifteretten i forbindelse med parternes skilsmisse/separation. Jeg vil anbefale dig at kontakte en advokat, der kan bistå dig i forbindelse med salget.

Juni 2010
 

Spørgsmål:
Jeg har siden X haft orlov fra mit arbejde, og har vaeret ude og rejse. Inden jeg forlod DK anmodede jeg udlejer om lov til at fremleje min lejlighed i perioden paa X mdr. hvor jeg ville vaere vaek. Dette fik jeg, og afleverede ogsaa en kopi af den udarbejdede lejekontrakt mellem fremlejetager og jeg selv. Det var indforstaat mellem fremlejetager og jeg at der skulle flytte et par ind i den 3 vaerelses lejlighed, men kun den ene part staar paa kontrakten (min kontakt). Udlejer har nu henvendt sig til mig og kraever arrangementet ophaevet oejeblikkeligt, da de siger fremlejen er imod min aftale med dem da der kun fremgaar én person af fremlejekontrakten. Kan dette vaere rigtigt at begge personer SKAL staa paa lejekontrakten naar min aftale kun er med den ene part, og han har saa har ladet sin kaereste flytte ind, og kan udlejer kraeve fremlejen ophoert paa dette grundlag?

Saa vidt jeg kan se handler det kun om formalia, om hvorvidt kaeresten ogsaa staar paa lejekontrakten, og jeg kan ikke se nogen egentlige regler er brudt?

Ejendommen indeholder ialt X lejemaal.

Svar:
Det er ikke korrekt, at begge personer nødvendigvis skal stå på lejekontrakten. I lejelovens § 70, stk. 1, litra b står der, at udlejer kan modsætte sig fremlejeforholdet, hvis antallet af beboere overstiger antallet af beboelsesrum. Da der er tale om en 3-værelses lejlighed, kan udlejer kun modsætte sig fremleje, hvis der bor 4 eller flere personer i lejemålet.  

Juli 2010

Spørgsmål:
Min mand og jeg har underskrevet separationspapirerne og sendt ind.

Vi er blevet enige om at ungerne jeg, bliver i huset indtil det solgt og imens er vi fælles om alle udgifterne.

Han venter med at betale børnebidrag og hustrubidrag, til huset er solgt, alt dette har vi nedskrevet på et stykke papir og underskrevet, men ikke noget om beløbets størrelse.

Mit spørgsmål er så, kan han snyde sig fra at betale hustrubidrag?

Min mand tjener [ca.] 500 000 kr. før skat og jeg [ca.] 200 000 kr. Ved godt vi begge mister noget fradrag, når vi ikke har huset mere.

Vi har været sammen i [ca.] 20 år og gift i de [ca.] 15, der er også X børn han skal betale til, en er flyttet hjemmefra.

Så hvad vil være realistisk at han skal betale i hustrubidrag?

Jeg har gået der hjemme ved børnene, det meste af tiden, han har i mange år indbetalt X % af hans månedsløn til pensionen, er jeg berettiget til noget af hans pension?

Svar:
Som udgangspunkt er din eksmand bundet af jeres aftale om hustrubidrag. Men såfremt han pludselig ikke vil betale, vil det være en domstol, der i sidste ender bestemmer, om der skal betales bidrag og hvor meget.

Ud fra dine oplysninger om jeres årsindkomster og antallet af børn, der skal betales til, vil hustrubidraget formentlig blive fastsat til ca. kr. 4.000,00 /md.

Det er hovedreglen efter de nye regler, at hver part udtager sine egne pensioner, men såfremt den ene stilles urimeligt ringe i pensionsmæssig henseende og/eller den ene har opsparet væsentligt mere end den anden, fordi sidstnævnte har gået hjemme og passet parternes børn, kan der muligvis gøres et kompensationskrav gældende. Det vil dog kræve en nærmere gennemgang af samtlige policer, før det kan vurderes, om der skal rejses et kompensationskrav 

Juli 2010